Georgerne pakkede sig sammen i feltet - både i deres mand-mand og zoneforsvar - for at stoppe det insidespil, som vi præsterede mod Finland. Så det tog os noget tid at komme i gang, men hver gang vi fik presset tempoet lidt op kunne Georgien slet ikke være med.
Havde vi været en anelse mere effektive, var sejren blevet dobbelt så stor. Så stadig masser af plads til forbedring.
Nu har vi hviledag, som vi bruger på at besøge byens middelalderfestival og en eftermiddagstur til stranden Espinho. I overmorgen venter Irland i sidste puljekamp.
Men allerede i dag kan Finland med en sejr over netop irerne hjælpe os til at vinde puljen, hvilket giver os 2 point med videre i mellemspillet.